Fase

Eksempel

Plan-lægn. Ini-tiativ Pro-gram For-slag Projek tering Udfø-relse Drift
Generelt              
Rund-kørsel              
Signalreg. kryds              
Bus-lomme              
Trafik-sanering              
Fart-dæmpn.              
Login for at se egne brugerdefinerede links
  E-mail : ?
  Kode  :
Revideret 02.12.2008

Projekteringsvejledning for vejanlæg i byområder

Baggrund
Vejreglerne for geometrisk udformning af veje og stier i byområder - Byernes trafikarealer – giver en udførlig beskrivelse af planlægningen og den detaljerede udformning af trafiknettet. Selve planlægnings- og projekteringsproceduren for et anlægsprojekt – projektforløbet – behandler vejreglerne derimod kun sporadisk.

Som led i at gøre vejreglerne til et totalprojekteringsværktøj suppleres de med denne projekteringsvejledning for vejanlæg i byområder.

 

Vejledningen er udarbejdet af Vejregelarbejdsgruppe 2.0 ”Udformning af veje og stier i byområder” og er godkendt af Vejregelrådet i maj 2003.

 

Vejledningens opbygning

Projekteringsvejledningen for vejanlæg i byområder er inddelt i:

·     Det generelle projektforløb, som indeholder en beskrivelse af den fasemodel for projektering af anlægsarbejder, der er tradition for at anvende i Danmark, samt en generel beskrivelse af planlægnings- og projekteringsproceduren for et anlægsprojekt.
 

·     Eksempler på mulige projekteringsforløb for 5 typiske byprojekter med en beskrivelse af de aktiviteter som er relevante i planlægnings- og projekteringsproceduren.
 

·     Henvisninger til relevante publikationer (vejregler, håndbøger, supplerende vejledninger mv.) hvorfra man kan hente hjælp i de forskellige faser af projekteringen. Henvisningerne har, så vidt muligt links til de nævnte publikationer.
 

·     Supplerende vejledninger, som er udarbejdet i tilknytning til projekteringsvejledningen. De supplerende vejledninger indeholder information som ikke i oversigtlig form kan hentes i andre publikationer. De supplerende vejledninger er kortfattede og indeholder henvisninger til mere uddybende beskrivelser.

Følgende supplerende vejledninger foreligger: 

·         Borgerinddragelse

·         Bruttoliste over interessenter og myndigheder

·         Ekspropriation

·         Plan for sikkerhed og sundhed

·         VVM

·         Tilgængelighed

·         Udbuds- og entrepriseformer

Navigation

På alle sider i vejledningen er der et oversigtsskema i venstre hjørne. Oversigtsskemaer viser vandret de enkelte faser i projekteringsforløbet og lodret det generelle projekteringsforløb samt de 5 eksempler. Det er så muligt via skemaet at navigere rundt mellem de enkelte faser og de enkelte eksempler.

 

Det vil også være muligt at komme til start-siden og til hjælp-siden fra alle sider i vejledningen ved at klikke på hhv. ”Start” og ”Hjælp mig” i venstre kolonne.

 

Under de enkelte faser er det desuden muligt at navigere til den forrige fase eller den følgende fase.

 

Under hver fase findes en oversigt med henvisninger til relevant litteratur og til de supplerende vejledninger.

 

Forbehold for anvendelse!

Projekteringsvejledningen indeholder generelle beskrivelser og eksempler på mulige projekteringsforløb. Anvendelse af projekteringsvejledningen giver ingen garanti for korrekt projektgennemførelse.

 

Udskrivning
Vejledningen er pt. ikke velegnet til udskrivning. Udskrivning kan kun foretages for faserne enkeltvis.